Hvad betyder Longobarderne?
Langobarderne var en germansk stamme, der kom fra området, der i dag svarer til det nordlige Tyskland og Polen. De bosatte sig i det nordlige Italien i det 6. århundrede og grundlagde det langobardiske kongerige, som eksisterede frem til det 8. århundrede. Langobarderne er også kendt som langobarderne på dansk.
Eksempler på brug
- Longobarderne var et germansk folk, der levede i det nordlige Italien.
- Longobarderne indvandrede til Italien i det 6. århundrede.
- Der findes få skriftlige kilder om longobarderne og deres historie.
- Longobarderne var kendt for deres krigerske adfærd.
- Langobarder riget varede fra 568 til 774 e.Kr.
- Langobarder gjorde store krav gennem Den Italienske Halvø.
- Langobarderne anses for at have spillet en vigtig rolle i Europas historie.
- Langobarderne blev endelig besejret af kongedømmet Franken.
- Den langobardiske kultur havde indflydelse på den italienske kultur.
- Longobarderne efterlod sig en arv af storslåede bygningsværker.
- Langobarderne skabte et kongerige, der var kendt for sin styrke og modstandskraft.
- Langobarderne assimilerede gradvist med den lokale befolkning i Italien.
- Longobarderne var kendt for deres dygtighed som håndværkere og kunstnere.
- Langobarderne havde en velorganiseret hærstyrke til at forsvare deres territorium.
- Longobarderne prægede Italiens historie i næsten to århundreder.
Synonymer
- Langobarderne
- Lombarderne
- Longobarderne
- Langobarderne
Antonymer
- Kort
- Lille
- Lodden
- Kompakt
- Stubbe
Etymologi
Ordet longobarderne stammer fra det latinske navn Langobardi, som betyder langskæggede. Langobarderne var en germansk stamme, der boede i det nordlige Italien i oldtiden.
direktorat • dusch • valgsprog • bagvaskelse • smuksak • synd,2 • substrat • tappenstreg • rebel • hidtil •
