Hvad betyder Jurisdiktion?

Jurisdiktion refererer til en domstols eller en myndigheds retlige kompetence eller beføjelse til at træffe afgørelser i en given sag eller område. Det kan også beskrive en specifik geografisk region eller område, hvor en domstol eller myndighed har magt til at håndhæve love og regler.

Eksempler på brug

  • Jurisdiktionen over et område kan variere afhængigt af landets lovgivning.
  • Dette spørgsmål falder under EUs jurisdiktion og vil blive afgjort efter EU-retten.
  • Domstolen har jurisdiktion til at behandle sager om overtrædelse af lovgivningen.
  • Det er vigtigt at respektere domstolens jurisdiktion, når man handler inden for et givent område.
  • De maritime myndigheder har jurisdiktion over farvandet omkring øen.
  • Jurisdiktionsspørgsmålet vil blive afgjort af højesteret i den pågældende jurisdiktion.
  • Nogle internationale aftaler kan begrænse en nations jurisdiktion i visse sager.
  • Domstolens jurisdiktion strækker sig til både civile og strafferetlige sager.
  • Der er et klart skel mellem civilretlig og strafferetlig jurisdiktion.
  • En byrets jurisdiktion omfatter typisk mindre sager end en landsrets jurisdiktion.
  • Jurisdiktionen over økonomiske stridigheder kan være kompleks på tværs af landegrænser.
  • En traktat kan give en international domstol jurisdiktion til at behandle tvister mellem stater.
  • Der kan opstå jurisdiktionsspørgsmål, når sager bevæger sig på tværs af forskellige retssystemer.
  • En dommers jurisdiktion er fastlagt af loven og gælder inden for et bestemt geografisk område.
  • Der kan være udfordringer med at fastlægge jurisdiktionen i cyberkriminalitetssager på tværs af landegrænser.

Synonymer

  • Domæne
  • Beføjelse
  • Myndighed
  • Kompetence
  • Jurisdiktion

Antonymer

  • Kompetence
  • Myndighed
  • Beføjelse
  • Autoritet

Etymologi

Ordet jurisdiktion kommer fra latin og består af ordene juris (lov) og dictio (tale). Sammensat betyder det lovligt tale eller ret til at udtale sig lovligt. I juridisk sammenhæng refererer det generelt til en domstols eller myndigheds retlige beføjelser til at træffe afgørelser og håndhæve love.

nocebo • fyndig • valideret • sjok • rabiat • gnide • gager • multikulturalisme • udtryk • kahyt •