Hvad betyder Fakir?

Ordet fakir refererer til en person, typisk en asketisk og religiøst inspireret person, der lever i fattigdom og ofre komfort for spirituel oplysning og selvudvikling. En fakir er ofte associeret med østlige religiøse traditioner som hinduisme og sufisme.

Eksempler på brug

• En fakir udfører imponerende færdigheder med kroppen.
• Fakirens optræden tiltrak publikums opmærksomhed.
• Det kræver stor træning for at blive en dygtig fakir.
• Fakiren balancerede på spidse sværd med stor præcision.
• Publikum blev forbløffet over fakirens stunts.
• En fakir er en artistisk udøver af ekstreme fysiske færdigheder.
• Det kræver mod at være en fakir.
• Fakiren demonstrerede sin smidighed gennem sine præstationer.
• En ægte fakir mestrer kunsten at kontrollere kroppens bevægelser.
• Fakirens optræden var en unik oplevelse for alle tilskuere.
• Publikum var fascineret af fakirens dygtighed.
• En fakir kan træne i årevis for at opnå perfektion i sine færdigheder.
• Fakirer har en lang historie med at underholde og imponere folk.
• En fakir viser en utrolig styrke og kontrol over sin krop.
• Det kræver disciplin og dedikation at blive en succesfuld fakir.

Synonymer

• Asket
• Yogaudøver
• Misbruger
• Asketiker

Antonymer

• Velhavende – Fattig
• Rig – Nødlidende
• Formuende – Pengeløs

Etymologi

Ordet fakir stammer fra det arabisk ord faqīr, som betyder en religiøs aske, en asket eller en fattig person. I moderne dansk bruges ordet fakir ofte til at beskrive en person, der lever en enkel og asketisk livsstil, som ofte inkluderer selvbedækning og selvudslettelse.

synopse • perfid • foruden • -or • frimodig • bias • fakir • eremit • mandag • epilog •